Himalaya til Anatolien – starten på et nyt eventyr

Duften af røgelse omslutter os, men overdøver ikke duften af krydderier, bilos og sveden fra den sværm af mennesker, der slentrende bevæger sig rundt om os. Det er duften af eventyr. Vi er i Kathmandu, Nepals summende og hektiske hovedstad.

Vi står udenfor Tribhuvan lufthavn og bakser kasserne med vores cykler op på taget af en stor hvid taxa. Chaufføren snører cyklerne fast med en tynd sort snor, og vi krydser fingrer for, at de bliver på taget på turen mod hotellet. ”Slowly, slowly” siger Martin, mens vi forgæves rækker ud efter vores sikkerhedsseler. En refleks fra livet i Danmark.

Rejsen fra Danmark til Nepal har været gnidningsfri, og vi sidder på vores hotelværelse i Kathmandu, blot fem måneder efter vi kom hjem fra vores 21 måneder lange cykelrejse gennem Syd-, Central- og Nordamerika. De sidste fem måneder har mildest talt været hektiske. Vi har balanceret den mentale ballast ved at komme hjem fra en 21 måneder lang rejse med arbejde, praktikker og foredrag. Samtidigt har vi forsøgt at se vores familie og venner så meget som overhovedet muligt. Det har været skønt at være hjemme i København, og det er dejligt at blive mindet om, at selvom eventyret trækker, så elsker vi også vores liv i Danmark.

Tilbage i Kathmandu dytter scootere med venlige, men utålmodige nepalesere af os, når vi går rundt i de små gader i bydelen Thamel. De minder os om, at her kører man i venstre side af vejen. Der er ikke noget fortov, og det er en fordel, når vi engang skal ud på cyklerne. Vi ved, at biler og scootere er vant til lidt af hvert på de smalle veje.

Langs gaderne hænger ledninger tungt fra pæl til pæl. Vi spotter en abe, der kommer balancerende på ledningerne, nok i færd med at lede efter et måltid i byen. Den kommer sandsynligvis fra abernes tempel Swayambhunath, der ligger et par kilometer væk. Ved templet bor den sammen med hundredvis af artsfæller, som alle anses for at være hellige.

Byens mange templer er enten gemt i små gyder, eller står frit fremme, og fungerer som små oaser af ro i den ellers kaotiske storby. Ved templerne finder du ofte også en Stupa. En hellig struktur, der oprindeligt stammer fra Indien i det 5. århundrede f.Kr. De blev brugt ved begravelser, og efterfølgende udviklede de sig til hellige steder dedikeret til Buddha.

Den varme fugtige luft får støvet fra gaden til at klæbe sig til huden. Efter en lang dag i byen, dufter vores skjorter af de mange indtryk, som vi er stødt på i løbet af dagen. De dufter som Kathmandu, af eventyr.

Det nye cykel set-up

Vores cykler står på hotelværelset. De glæder sig til at opleve Himalaya bjergene. Vi forbereder os på at skulle afsted igen. Mentalt og praktisk. Der er nogle praktiske ting, der skal ordnes. Vi har for eksempel ikke haft tid til at prøvepakke hjemmefra, og er lettede over, at alt kan finde sin plads i det nye taske setup. Denne gang har vi prioriteret at være lettere, og det betyder at vi har fået nye tasker, og at vi har efterladt ting derhjemme. Nogle af tingene var no-brainers, som f.eks. vores Helinox stole, som vi næsten kun brugte de tre uger vi cyklede i Chile. Andre er mere eksperimenterende, f.eks. har vi taget et to-personers-telt med og må derfor undvære den plads og bekvemmelighed vores tre-personers-telt gav os. Vi har sparet vægt, hvor det var muligt, uden at gå for meget på kompromis med komforten.

Cyklerne er også lettere. Santos Bikes byttede vores gamle cykler til to nye, og de nye cykler har blandt andet en mindre tung gearboks, hvilket betyder at vi på denne rejse har 12 gear i stedet for 18 gear. Dækkene er blevet en del større, klar til eventyr på grus langt ude i bjergene. Martin benytter tiden i Kathmandu til at give cyklerne lidt kærlighed med et olieskift til gearboksen, nye cykelcomputere og cykelspejle.

Planen – fra Nepal til Tyrkiet

Vi skal cykle fra Nepal til Tyrkiet. På denne rejse skruer vi op for de ting vi begge elskede allermest ved vores cykelrejse fra Argentina til Canada. Højere bjerge, flere og mere diverse kulturer, flere forskellige sprog, religioner og møder med oprindelige folk. Martin har før cyklet fra Rotterdam i Holland til Kathmandu i Nepal, og vi cykler gennem nogle af de lande, som ligger hans hjerte nært. Vi ender i Tyrkiet, som vi begge holder af, og hvor Katja har boet i to år. Denne rejse er på mange måder anderledes end den sidste. F.eks. kender vi ikke hele ruten hjemmefra på grund af lukkede grænser og visumregler, og må tage stilling til bureaukratiet, som vi kommer frem.

Vi cykler fra Nepal gennem Indien, Pakistan, Kina, Kirgisistan, Tajikistan og så Usbekistan. Fra Usbekistan er der to muligheder. Enten over det Kaspiske hav og gennem Kaukasus eller ned sydpå gennem Iran og den arabiske halvø. Begge muligheder er en drøm for os, men på grund af lukkede landegrænser ved Aserbajdsjan og vinteren, der lurer, er det mest sandsynligt at vi drejer mod syd fra Usbekistan og cykler ned gennem Turkmenistan, Iran og videre den vej. Vi regner med at det kommer til at tage os et år at cykle fra Nepal til Tyrkiet.

I morgen cykler vi afsted efter godt en uge i Kathmandu. Vi er meget spændte på hvad året kommer til at bringe af oplevelser.